Bustur rundt på smukke Nordfyn - på 3 dage
Besøg det smukke Nordfyn på en dejlig 3-dages bustur med 2 overnatninger på Bogense Hotel i Danmarks hyggeligste købstad Bogense. Herfra er der dejlige udflugter til bl.a. Ditlevsdal Bisonfarm, Gyldensteen Strand, rosenmarkerne og Kongsdal Åben Have!
Dag 1
Det skønne gamle Bogense Hotel ligger midt i den hyggelige gamle by og serverer lækre retter efter årstiden, fisk og traditionel dansk mad. Den første aften serveres 2 retter busmenu, og den anden aften en lækker 4 retters festmiddag. Fra hotellet er der kun 5 minutters gang til Bogense gammel havn, og en tur rundt i de charmerende gader og et af Danmarks smukkeste torve.
Turen kan starte med besøg på Humlemagasinet. Her er Sigfred Pedersen museum, Humlemuseum og historisk dukkemuseum. Kongelige og kulturhistoriske udstillinger om sommeren og den store juleudstilling i november og december. Haverne dækker i dag 10 tdr. land med omkring 25 forskellige temahaver, der stadig udvikles. I cafeen kan I nyde kaffe og den populære Prinsesse Marielagkage.
Alternativt kan turen også starte med et besøg på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, måske passer det på vej til Nordfyn. Johannes Larsen Museet på Møllebakken i Kerteminde byder ikke kun sine gæster på kunstoplevelser i særklasse. Museet udgør også et spændende historisk bygningsmiljø med kunstnerhjemmet i centrum og nye udstillingsbygninger af høj arkitektonisk karat.
Foto:Casper Hansen
Dag 2
Nær Bogense finder I Gyldensteen Strand, som er Fyns største naturgenopretningsprojekt. Det nu forhenværende inddæmmede areal agerjord er solgt fra Gyldensteen Gods til Aage V. Jensen Naturfond og er blevet et helt fantastisk naturområde på 616 ha. Her er en skøn kystlagune og ferskvandssø og et eldorado for tusindvis af fugle. Buskaffe kan nydes, og her er borde/bænke. I kan tage på en guidet rundtur eller gå tur på egen hånd i området med en fantastisk udsigt til Æbelø.
Foto:Ditlevsdal
Europas største bisonfarm, Ditlevsdal Bisonfarm, byder velkommen. Her er mere end 400 bisonokser, der nyder livet på den nordfynske prærie. Bisonokserne kan opleves på en guidet rundtur i prærievogn helt tæt på bisonokserne, mens guiden fortæller om Ditlevsdal og dyrene. Efterfølgende kan I nyde en bisonburger i restauranten, og der er mulighed for at købe lækker bisonkød i gårdbutikken.
Foto:ELS Production/Emil Lang Skovbølling
Dag 3
Bogense er kendt som rosernes land, for her på de sandede jorde bliver mere end 90% af de danske haveroser produceret. Byen og rosengartnerne står bag en Rosenfestival hvert år den 1. weekend i august. Grønløkke Planteskole tager gerne imod besøg og fortæller om rosenproduktionen samt inviterer på guidet rundtur i rosenmarkerne.
Foto:Kongsdal
På Nordfyn i smukt kuperet terræn ligger en af Danmarks smukkeste haver, nemlig Kongsdal åben have. Kongsdal have er en enestående have, der strækker sig over 20.000 m² og er anlagt i harmoni med den omgivende natur. Haven er kåret som årets have i 2016. Der er mange hyggelige steder i haven hvor I kan nyde håndmadder, kaffe og brunsviger eller andre forfriskninger. Ejeren fortæller gerne om stedet.
Salgschef