Guidet rundtur i rosenmarkerne
Oplev de skønneste roser på en guidet rundtur i rosenmarkerne ved Bogense - helt gratis! Torsdage kl. 14 fra 11. juli til 1. august samt under Rosenfestivalen 3.-4. august!
Rosenmarkerne ved Bogense er skønne – op mod 90 % af alle danske haveroser produceres her på de sandede jorde omkring Bogense.
Som noget ganske særligt kan du opleve en guidet tur på rosenmarkerne ved Grønløkke Planteskole. Her dyrkes mere end 2 millioner roser hvert år, fordelt på mere en 800 sorter, de fleste til eksport, men også til det danske marked.
Se de skønne roser, få de spændende historier om roserne på markerne og få gode tips til hvordan du selv får roser til at trives.
Guidede rundture i rosenmarkerne
Torsdage den 11. juli, 18. juli, 25. juli og 1. august kan I tage med på en gratis rundvisning i rosenmarkerne sammen med rosengartneren.
I skal ikke tilmelde jer - bare mød op ved Huggetvej 94, ved Grønløkke Planteskole, hvor rosengartneren vil tage imod jer.
Beklædning efter vejr og vind – men husk at tage sko på, der er gode at gå i, når vi går i rosenmarken.
Besøg rosenmarkerne under Rosenfestivalen
Lørdag og søndag 3. og 4. august under Rosenfestivalen er gartneren i rosenmarkerne kl. 10-16, og alle er velkomne til at få en snak om roser, hvor rosengartneren fortæller om dyrkning af roser.
Besøg pottebedet og køb de skønne roser med hjem.
Lørdag den 3. august er rosengartneren i rosenmarkerne på Grønløkke Planteskole, Huggetvej 94, 5400 Bogense.
Søndag den 4. august er rosengartneren i rosenmarkerne på Buddes Planteskole, Huggetvej 123, 5400 Bogense.
Både lørdag og søndag er der bus fra turistkontoret på Vestre Havnevej 9B ud til rosenmarkerne. Bussen går løbende mellem kl. 10.30-16.00, indtil alle er kommet frem og tilbage.
Busbilletten koster 30 kr., som skal betales i bussen. Se mere i Rosenfestivalens program