Shelters i Glavendruplunden
Book et shelter i det grønne i Glavendruplunden ved vikingernes store gravmonument - tæt på en stor grillhytte, borde og bænke og midt i den skønne natur!
Nyd at bo i shelter i vikingernes gamle lund! Shelterpladsen ligger i Glavendruplunden, 2 km. fra landsbyen Skamby og 4 km. fra byen Søndersø. Pladsen har 2 shelters med plads til 5 personer i hver.
Der er 100 m. til toilet og vand (som vil være åbent i sommerhalvåret). Nærmeste indkøbsmuligheder er i Søndersø.
I Glavendruplunden finder du en af Danmarks flotteste skibssætninger fra vikingetiden, med Glavendrupstenen stående i vest-enden. Glavendrupstenen har Danmarks længste runeindskrift på 210 runer, som bestemt er et besøg værd. Der er også flere andre mindesten i lunden.
I Glavendruplunden er der også en større grillhytte med borde og bænke, placeret lige ved siden af shelterpladsen.