©  Foto:

Præriehuse på Ditlevsdal Bison Farm

Overnat i den skønne natur tæt på de store bison!

Der kan være 8 overnattende gæster i hvert præriehus, fordelt på 4 værelse med 2 enkeltsenge i hver, som kan sættes sammen. Det ene værelse er en hems. I hvert præriehus er der toilet, bad og lille køkken, en stor stue med plads til 12 personer og en dejlig terrasse, hvor man kan grille og nyde udsigten.

Præriehusene er opkaldt efter Ditlevsdals første bisontyre, så derfor kan du bo i præriehusene Gorbatjov, Jupiter, Trolson eller Goliat.

Det er også muligt at leje et vildmarksbad, så man kan nyde sit bad under åben himmel. Vildmarksbad kan lejes på dagsbasis, og gæsterne sørger selv for at fyre op under vildmarksbadet, med brænde Ditlevsdal Bison Farm stiller til rådighed. 

Mødefaciliteter

Præriehusene kan også bruges til møder.

Stuen er stor nok til, at 12 personer kan afholde møder der, derfor kan de også lejes ud på timebasis. Ditlevsdal kan stille projektor, lærred og WiFi til rådighed.

Disse og forplejning kan tilkøbes efter ønske og behov.