©  Foto:

På skovtur i Langesøskoven

Når familien ska' i skoven, så er Langesøskoven på Nordfyn er det perfekte sted til jeres udflugt hele året rundt!

  • Pak snacks og saftevand og tag varm kaffe eller the med i termoflasken
  • Gå tur i den fantastiske Langesøskov under de høje træer
  • Print en skovbingoplade ud inden turen og se om I kan få fuld plade
  • Nyd en lækker burger i Cafe Victoria med udsigt til skoven
  • Prøv en tur i båd eller en bisonsafari bagefter

Start dagen med at smøre en madpakke eller pakke snacks og tag koldt saftevand eller varm kakao og kaffe med, alt efter årstiden.

Så er I klar til en dejlig tur rundt i den store Langesøskov, hvor der er imponerende høje træer. I kan for eksempel gå tur langs søen, der har givet navn til skoven. Langesø er 1300 meter lang og 200 meter bred, og I kan nå rundt om søen på en vandresti på 3 km, hvor I kan nyde den skønne udsigt og roen under træerne.

Print en skovbingoplade ud fra visitnordfyn.dks naturbingoside og se, om I kan spotte alt det, der hører til i skoven. Husk at tage billeder i stedet for blomster og planter, så skoven bliver ved med at være lige så smuk.  

Der er bænke undervejs, hvor I kan nyde jeres snacks og drikkevarer.

MTB i Langesøskoven

OBS: Har I lyst til meget mere action? Ta’ på MTB-tur på de gode MTB-spor i Langesøskoven. Hvis I ikke har MTB-cykler, kan I leje dem ikke så langt derfra. Prøv Sydsporet på 10 km der er lettere end den 15-km lange og udfordrende Nordspor. Der er også chicken runs hvor I ikke behøver tage det mest udfordrende spor, så det passer perfekt til hele familien. Ved parkeringspladsen kan I vaske mudder af cyklerne. Husk at man skal købe licens eller dagskort for at cykle på MTB-banerne. Se meget mere om MTB i Langesøskoven her!

Uden mad og drikke duer helten ikke

Efter skovturen eller cykelturen er der sikkert appetit til lidt mere. Cafe Victoria ved Langesø serverer lækre burgere. salat, kage og mange andre retter – og I sidder med en skøn udsigt til skoven og golfbanen. Der er selvfølgelig også en børnemenu. Har I lyst til en is, har Vaffelhuset noget til jer.

En idyllisk rotur på søen

Har I mere energi og lyst til en unik oplevelse, kan I leje en båd og tage ud på en unik rotur i Langesø.

Ditlevsdal Bisonfarm

På vej hjem kan I køre forbi Ditlevsdal Bisonfarm, hvor I kan se bisonerne på markerne ved siden af vejen.

Hold øje med åbningstiderne. Kig forbi, når gårdbutikken har åbent. Så kan I købe lækkert kød og delikatesser med hjem, og børnene kan præge kræfter på forhindringsbanen lige ved siden af gårdbutikken. Der er guidede bisonsafari hele året rundt, så tjek op på det og book en spændende tur den dag, I er på skovtur ved Langesø.

Afslut dagen med en lækker bisonbuffet på bisonfarmen – eller tag kødet med hjem og få lækker bisonmiddag derhjemme.

Praktiske oplysninger

Parkering:

Der er parkeringsplads ved Langesø Vaffelhus på Langesøvej 146. Det er også muligt at parkere på parkeringspladsen ved Langesø Golf Club på Langesøvej 139.

Toiletter:

Toiletterne ved Vaffelhuset på Langesøvej 146 er åbne for publikum hele døgnet hele året rundt.