© Foto:
Østrup Kirke
Østrup Kirke på Klintebjergvej tæt på Odense Fjord er en smuk kirke fra middelalderen, hvor alle er velkomne til en smule ro og eftertænksomhed - også dig!
Østrup kirke hørte tidligere under herregården Østrupgård.
Kirken er fra omkring 1100-tallet.
I 1595 blev et nyt kor bygget af Østrupgårds daværende ejer Morten Skinkel. I koret findes en velbevaret ligsten efter Poul Skinkel, tidl. ejer af Østrupgård (død 1565) og hans kone Ida Andersdatter.
Værd at se:
- Altertavle fra 1700-tallet i rokokostil
- Prædikestol fra renæssancen, ca. 1610
- Døbefont af granit
- Lille krucifiks fra renæssancen
- Kalkmalerier med Skt. Peter og Skt. Sebastian
I kirken findes en lysglobe, hvor man kan tænde lys.
Østrup Kirke er en vejkirke.