Martinegården på Enebærodde

Martinegården er en stråtækt firelænget gård, der ligger midt på Enebærodde.

Martinegårdens historie

Gården blev opført af godsejerne på Hofmansgave Gods, der ejede Enebærodde. Godsejer Niels Hofman-Bang (1776-1855) var ivrig botaniker og havde en stor interesse for landbrug og landbrugsudvikling. Han ville derfor prøve at få noget ud af den forblæste og øde odde. Han forsøgte at anlægge en kirsebærlund med navnet Charlottenlund, opkaldt efter sin hustru Charlotte. Kirsebærtræerne kunne dog ikke overleve, så det blev til en bøgelund i stedet for. 

I 1851 blev Martinegården opført i sin nuværende form. Martinegården er opkaldt efter Niels Hofman-Bangs søn og arving Niels Erik Hofman-Bangs hustru Martine - hun var for øvrigt sin svigermor Charlottes yngre kusine. Gården skulle først bruges til kvægdrift, og en forvalter blev indsat på posten. Siden hen blev kvægdriften opgivet, og i stedet blev der fåreavl på Martinegården.

I 1871 hed forpagteren på Martinegården Jørgen Knudsen, og det år blev han far til Martin Knudsen, som voksede op som fårevogter men var så dygtig i skolen, at han fik lov til at studere videre og endte som berømt og anerkendt oceanograf og fysiker med ekspertise i kvantemekanik.

Martinegården og den lille Martin havde nær ikke overlevet stormfloden 13. november 1872, da havet strømmede ind over odden, og skumsprøjt fra havet skyllede ned over vinduerne - men heldigvis trak havet sig tilbage på det rette tidspunkt.

Martinegården under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig blev Martinegården benyttet af frihedskæmperne. Tæt på var der en plads, hvor engelske fly uset kunne nedkaste sprængstoffer til firhedskæmperne. Det blev hentet her og kørt videre til Odense og andre steder.

Martinegården i dag

Martinegården er stadig ejet af godset Hofmansgave og bliver i dag brugt som spejderlejr. Gården kan lejes fra april til november af spejdere, skoler og fiskerforeninger.

Martinegården kan ses udefra.