
Malou Benoni Art
Malou Benoni har sit atelier i Bårdesø, hvor hun skaber malerier med motiver af både abstrakt og figurativ karakter.
I spændingsfeltet mellem det abstrakte og det figurative
Det abstrakte kan indfange det, som ikke har en fast form og gøre det synligt, give det krop og liv - en energi, en bevægelse eller en tanke. Sammen med et figurativt motiv skabes små fortællinger, og der er altid noget nyt at få øje på.
Malou Benoni skaber delvist abstrakte værker med akvarel, collage, blæk og akryl på papir eller lærred. Hendes billeder er kendetegnet ved, at motivet ofte står frem som en tydelig silhuet. Men når man kommer tættere på maleriet, åbner det mørke sig op ved hjælp af collageelementer af tekst og abstrakte farveelementer.
"Der skal være plads til at gå på opdagelse. Hvad vi oplever i kunsten, er ikke nødvendigvis det samme, men jeg håber, at mine billeder vil tale til dig på den ene eller den anden måde".
Åbningstider
Besøg i atelieret efter aftale.