Jersore Galloway og Jershave Naturkød
Jershave Naturkød er kød fra 130 galloway-kvæg, som du kan se på bl.a. Nørreby Hals, Enebærodde og Ølund. Se de flotte dyr og køb det lækre kød!
Jersore Galloway
Jersore Galloway har 130 galloway-kvæg, som græsser omkring 180 ha naturarealer. Nogle af dyrene kan ses på Nørreby Hals om sommeren (parkering v. Halsvej 55, 5400 Bogense, gå ad vejen langs stranden) og på Enebærodde (parkering v. Halshusene 13, 5450 Otterup). Se også tyrene på Ølund og Åge V. Jensen Naturfondens helt unikke naturområde fra fugletårnet på Lammesøvej, 5450 Otterup
Dyreetik
Dyreetik og dyrevelfærd er i højsædet. Dyrene lever et naturligt ko-liv uden korn, kraftfoder mm. Kalvene tages fra moren, når de er mellem 6 - 9 mdr. gamle, og kommer hjem til gården i en kort vinterperiode. Om foråret forlader alle kalve igen gården og lever derefter på naturarealer resten af livet. Dyrene skydes på folden, når de slagtes. Kødet har en sund fedtsyresammensætning, er fedtfattigt og smagfuldt.
Køb det lækre kød fra græsfodrede dyr
Jershave Naturkød – opkaldt efter ejer Jytte Schaldemoses gård, der hedder Jershave - tager sig af kødsalget. I kan købe kødet ved Erholm Fødevaremarked, Karen Borchenfeldtsvej 2, 5560 Aarup. Her er åbent lørdag kl. 10-13. I kan også købe kødet ved at kontakte Jytte Schaldemose på mobil 2623 1291.