©  Foto:

Galleri Nijenkamps store 12 års-jubilæums udstilling i Otterup Geværfabrik

Oplev mere end 60 kunstværker af 11 kunstnere fra ind- og udland i Otterup Geværfabrik, når Galleri Nijenkamp holder stor jubliæumsudstilling i påsken!

Fra den 12. til 21. april 2025 inviterer Galleri Nijenkamp til fejring af galleriets 12-års jubilæum med en imponerende gruppeudstilling i rå og stemningsfulde rammer i den gamle industribygning Otterup Geværfabrik.

Oplev over 60 unikke kunstværker skabt af 11 anerkendte kunstnere fra både ind- og udland. Alle værker er til salg.

Tag med til fernisering lørdag d. 12. april 2025

Alle er velkomne, når Galleri Nijenkamp ruller den røde løber ud og fejrer de 12 års jubilæum og den spændende udstilling med taler, kunst og kolde drikke.

Program for dagen:

Dørene åbner kl. 11:00

Velkomst ved gallerist Line Nijenkamp-Knudsen kl. 12:00

Åbningstale ved borgmester Mette Landtved-Holm kl. 12:30

Ferniseringen slutter kl. 16:00

Der bydes på kolde drikke og lækre snacks hele dagen.

Oplev kunst i verdensklasse

De deltagende kunstnere spænder vidt i udtryk og baggrund, og der er noget for enhver smag:

Birgitte Christens (Danmark)
Konceptuelle keramiske skulpturer med et stærkt budskab. Birgitte arbejder med temaer som kroppen, klima og moderne sygdomme. 

Dante Galic (Kroatien)
Unge, anmelderroste oliemalerier med inspiration fra Goya og grafiske fortællinger. Dante forener surrealisme med tegneserieæstetik – altid under hensyn til bæredygtighed (ECO arts). 

Oliver Pavic (Frankrig/Slovenien)
Teksturrige oliemalerier med en rå skønhed. Pavic dekonstruerer det perfekte og maler i et udtryk, der vækker refleksion og stærke følelser hos beskueren. 

Inge Schuster (Danmark)
Digital kunst med poesi, magi og AI. Inge skaber drømmende universer, hvor beskueren møder både eventyr og refleksion. 

Jan Esmann (Danmark)
Tradition møder nytænkning. Esmann er uddannet konservator og mestrer det figurative med et twist. 

Mikael Takacs (Sverige)
Mikael arbejder med flydende akrylmaling i den specielle marbling-teknik, der ved første øjekast får maleriet til at se ud, som om det er digitalt – men alt er håndlavet.

Lina Murel Jardorf (Danmark)
Bronzeskulpturer med sjæl og kærlighed. Lina arbejder med naturen og det feminine i centrum. Hun skaber alle sine værker i eget støberi, helt uden klimaaftryk – og hendes værker udstråler både kraft og blidhed.

Lisbeth Lunda (Danmark)
Moderne ikonmaleri med et feministisk blik. Lunda hylder stærke, afdøde kvinder i serien ICONS, skabt med akrylmaling, bladguld og broderi. 

Ned Cantrell (England)
Verdensklasse glaskunst med kant og humor. Ned kombinerer popkultur, tegneserier og samfundskritik i farverige, fabulerende værker, ofte formet som dyr med noget på hjerte.

Tom Sanford (USA)
Storbyens energi i malet form. Tom er kendt for sine akrylmalerier inspireret af New York, NBA og amerikansk hiphop-kultur. 

Torben Mersholm (Danmark)
Humor og sjæl i keramik. Torbens skulpturer er både skæve, finurlige og tankevækkende. Under det humoristiske ydre gemmer sig alvor og følelser, som rammer lige i hjertet.

Åbningstider

Udstillingen er åben hver dag kl. 11:00–16:00 i hele perioden.

Der er gratis entré.