
Ditlevsdal Bison Farm
Ditlevsdal Bison Farm er Europas største bisonfarm! Oplev en spændende bisonsafari, prøv alle aktiviteterne om sommeren, køb det lækre bisonkød i gårdbutikken, overnat i præriehuse eller shelters ved siden af bisonokserne eller nyd et lækkert måltid i restauranten.
Ditlevsdal Bison Farm er Europas største bisonfarm med ca. 300 bisonokser. Kom og få en skøn oplevelse og ægte præriestemning blandt de store dyr! Ta' af sted og oplev det selv.
Bisonsafari
Oplev en spændende bisonsafari blandt de store dyr og få meget mere at vide om deres opførsel og livet blandt dem fra guiden. Der er bisonsafari hele året rundt, og om sommeren holder Ditlevsdal åbent i hele juli med masser af musik, sjove aktiviteter og selvfølgelig mange muligheder for at tage på bisonsafari.
Middag Med Mening
Hele året rundt vil der være mulighed for at deltage i det unikke Middag Med Mening. Det er et nyt koncept, som består af en række spændende og anderledes arrangementer, hvor du kan blive klogere på bisonfarmen, blive underholdt og hygge dig, mens du nyder en lækker middag med bisonkødet i fokus.
Du kan finde datoer og læse mere om det på Ditlevsdal Bisonfarms hjemmeside ditlevsdal.dk.
Gårdbutik og restaurant
Året rundt kan du besøge gårdbutikken, hvor du kan købe det velsmagende bisonkød og spændende souvenirs.
På restauranten kan du smage lækre retter med det fedtfattige og delikate bisonkød.
Åbningstider
Du finder åbningstider og tider for guidet safari på Ditlevsdal Bisonfarms hjemmeside ditlevsdal.dk.
Det er en god idé at bestille plads på safari-turen og bord i restauranten.
Året rundt åbent for selskaber og grupper mod forudbestilling.
Der afholdes desuden året rundt en del aktiviteter på Ditlevsdal:
Åbent hus, gourmetaftener, udstillinger, foredrag, etc.