©  Foto:

Dampskibshuset Cafe & Ishus

Engang gik dampskibsfærgen her fra Østre Mole - i dag ligger der en cafe med lækker mad og hjemmelavet is og en helt fantastisk udsigt!

Cafémad med skøn udsigt

Dampskibshuset er en hyggelig café, hvor man får dejlig cafémad med nordisk inspiration og fantastisk lækker hjemmelavet italiensk is.

Caféen bruger altid friske lokale råvarer.

Caféen ligger på Den Gamle Havn, og I kan nyde en imponerende udsigt fra lokalerne. I kan se til Æbelø, Jylland og langt ud over vandet.

Dampskibshuset har sit navn, fordi det engang var det sted, hvor dampskibsfærgen ankom med gods og passagerer. Dampskibsfærgen eksisterede mellem 1865-1930 og var drevet af DFDS, og ruten var København, Bogense, Middelfart, Fredericia og Vejle.

Der er busparkering i nærheden og plads til max 50 gæster. 

Stedet er til dels handicapvenligt.

Åbningstider

Dampskibshuset er åbent hver sommer fra forår til ultimo september.

Se aktuelle åbningstider på dampskibshuset.dk