Cykeltur: Rugårds-Ruten
Rugårds-Ruten er 30 km lang og meget kuperet og bakket, især i Langesø-Skoven. Der er på ruten en opstigning på 50 m og en nedstigning på 50 m.
Rugårds-Ruten fører dig forbi skønt fynsk bakkelandskab, smukke gamle slotte og et dejligt skovområde.
Du kommer forbi den lille landsby Gamby, den smukke herregård Elvedgård og den store landsby Veflinge og flotte marker, forbi Europas største bisonfarm Ditlevsdal og ind i den store Langesøskov, hvor du kan nyde roen under de imponerende træer. Her nyder du turen i skoven og i den hyggelige by Morud, inden turen går videre langs Paddesø, smukke haver og landskaber og den idylliske gamle herregård Rugård, der har givet ruten dens navn.
Det er muligt at zoome ind samt at klikke på full screen for at se hele ruten på linket.