Søndersø Kirke set fra rapsmarkerne i sommertid

Bykultur-ruten - den Grønne Kløversti i Søndersø

© VisitNordfyn
Foto: Ole Thrane

Den Grønne Kløversti i Søndersø er en kort rute gennem den gamle bymidte og forbi kirken og den gamle gravhøj!

Den Grønne Kløversti i Søndersø er en kort rute på 2,8 km. Ruten har både start og mål ved pylonen ved Søndersø Bypark på Toftekær 7. Ruten er markeret af grønne Kløversti-skilte. Ruten er flad og let at gå, og den maksimale stigning er på 3,2%.

Klik på kortet og zoom ind for at finde din rute.

Under kortet finder du inspiration og oplevelser på ruten.

Kort over den grønne kløversti i Søndersø

Sådan kommer du til den Grønne Kløversti

Der er parkeringspladser på Carlsvej overfor Edelkær og overfor Tofteparken.

Der er busrute mellem Søndersø og Odense og mellem Bogense og Søndersø - kig efter rute 191 og 192. Du kan finde din tur på rejseplanen.dk

Hvis du vil til Søndersø fra et andet sted på Nordfyn eller fra en nabokommune, er det muligt at bestille en flextur. Læs mere om flextur her.

Der er også cykelruter, der fører forbi Søndersø. Se cykelruter her.

Den Grønne Kløversti i Søndersø tager dig på kort tid rundt i byens historie.

Ved rundkørslen mellem Odensevej og Toftekær og Mejerivej er der en flot bygning på Mejerivej 2. Det er det gamle andelsmejeri fra 1887, der blev ombygget flere gange. Mejeriet blev nedlagt i 1967, og i dag er der reolmarked her. Odensevej er en af byens ældste veje, og den går gennem det gamle butikskvarter. Her gik hovedvejen til Odense engang, og der var masser af trafik. I dag er der bænke og grønne områder, hvor man kan sidde og slappe af.

Ved rundkørslen mellem Odensevej og Dallundvej var der engang stor trafik ud til godset ved Dallund. I rundkørslen er placeret en meget speciel skulptur - så her er en lille gættekonkurrence om hvad den forestiller? Læs mere om skulpturen Tørne her.

Kirken og gravhøjen

Der lå en stor landevejskro der, hvor REMA 1000 nu ligger. Kløverstien ad Højagervej fører forbi byens flotte kirke, der er et besøg værd. Kirken blev opført i 1200-tallet og byder på nogle meget farvestrålende og fascinerende kalkmalerier.

Lidt længere henne ad Højagervej kommer I forbi en stor gravhøj fra oldtiden. Det er den såkaldte Kirkehøj eller Søndersøhøj, og det er blot et af mange tegn om, at der har boet mennesker på dette frugtbare sted i mange år.

På stien forbi gymnasiet kommer I forbi 12 bronzehoveder af berømte forfattere, videnskabsmænd og filosoffer. Stien kaldes derfor også hovedvejen. Kan du genkende dem alle?

Veje går også ad stier langs grønne områder i byen og forbi Dallundvej, hvor I kommer forbi den tidligere bondegård Toftegård.

Hvis I skal have lækre sandwiches eller snacks og drikkevarer med på turen, er der flere dagligvarebutikker i Søndersø tæt på Byparken og ved rundkørslen ved Odensevej.