Nyd forår og påskeferie på Nordfyn med spændende events, hygge og skøn natur. Slap af og nyd livet. Oplev årets første campingferie eller book sommerhus ved vandet - nu' det forår🌱
Danmarks største kapsejlads starter og slutter i Bogense Havn og Marina - og det er et forrygende syn, når flere hundrede både sejler af sted fra Bogense Marina!
Verner Pantons liv og livsværk - en fotoudstilling på Bogense Havn
Gå på opdagelse i en farverig og sanselig udendørs udstilling på Bogense Havn, hvor 22 plancher fortæller historien om Verner Panton. Én af det 20. århundredes mest visionære designere.
Slip ungerne løs på Nordfyns mange legepladser, hvor der er plads til både store grin og vilde klatreture. Fra naturlegepladser ved kysten til udfordrende forhindringsbaner i skoven – her finder I de bedste steder til leg og samvær.
Odense Fjord er altid dejlig, og vidste du at du kan vandre eller cykle kysten rundt fra Odense til Enebærodde? Oplev Odense Fjord fra Klintebjerg til Enebærodde og nyd den enestående natur.
Gå tur i den gamle mose og den nye skov lige ved siden af Otterup og nyd den skønne natur - både på den 2 km lange skov og i hele skoven, som du frit må udforske!
Oplev Fyns største naturgenopretning ved Gyldensteen Strand. Gå på opdagelse ad brede stier, spot havørne og sæler fra fugletårnene eller nyd madpakken i det fri. Et unikt fristed for sjældne fugle og dig, der elsker frisk havluft og storslået natur.
Oplev fortryllende Langesø ved Morud. Den 3 km lange tur rundt om søen byder på istidslandskaber, kæmpegraner og udsigt til slottet. Uanset om du vandrer, cykler MTB eller rider, venter en unik naturoplevelse i de dybe skove tæt på Odense.
Oplev Fyns største hede på den smukke Enebærodde. Den 12 km lange tur byder på total ro, sjældne fugle og græssende Gallowaykvæg. Uanset om du vandrer eller cykler, venter en unik naturoplevelse i det fredede landskab mellem Kattegat og Odense Fjord.
Find dine favoritter blandt Bogenses restauranter og caféer. Nyd et måltid med udsigt til bølgerne på havnen eller mærk historiens vingesus i de hyggelige gader. Husk at tjekke de aktuelle åbningstider for alle spisesteder, så der altid er plads til dig ved bordet.
Find vej til gode smagsoplevelser i det smukke fynske landskab. Nyd et måltid i de særlige omgivelser ved Søndersø og Morud – uanset om du er til krohygge, cafébesøg ved Langesø eller en middag blandt bisoner.
Leder du efter et godt måltid i Otterup eller frokost tæt på bølgerne ved Hasmark og Tørresø? Find hyggelige caféer til restauranter for hele familien her. Se oversigten og vælg din favorit ved kysten.
Nyd den lækreste honning, de bedste jordbær, kartofler, kirsebær og æbler direkte fra frugtavleren, og selvfølgelig det gode kød fra kvæget på gården. Find mad fra Nordfyns gårdbutikker! Og find bagerne og de butikker, hvor du får den bedste ost, fisk, vin og kød!
Læs mere
Oplev Nordfyn på egen hånd
Ta' på sightseeing og udforsk Nordfyn på egen hånd!
Træd direkte ind i Danmarks oldtid på Nordfyn, hvor gravhøje og mægtige skibssætninger rejser sig i landskabet. Gå på opdagelse blandt vikingetidens runer og stenalderens jættestuer, og mærk suset fra de tusinder af år, der har formet vores fælles historie.
Du ser monumenter og skulpturer rundt omkring på Nordfyn - men hvad hedder de? Hvad er det for en sjov skulptur i rundkørslen i Søndersø? Hvor finder vi Manneken Pis i Bogense? Find skulpturer på Nordfyn og læs mere om dem.
Oplev Nordfyns stolte herregårdsarv, hvor alléer og historiske bygningsværker pryder landskabet. Fra de åbne parker og slotte, der byder indenfor til overnatning og oplevelser, til de private ejendomme, der kan nydes fra vejen, får du her et unikt indblik i adelens liv gennem tiden.
Oplev Nordfyn fra sin mest charmerende side langs Margueritrutens 72 kilometer. Her bugter vejen sig gennem et varieret landskab af dybe skove, åbne vidder og historiske perler, uanset om du er på eventyr i bil eller på cykel.
Læs mere
Så er det af sted!
Find gode cykelruter og vandreruter - eller hvorfor ikke gå tur langs stranden? Nordfyn er et skønt sted at få frisk luft og nyde naturen.
Oplev Bogense og omegn fra stier og mindre veje og nyd det skønne landskab! Kløverstierne i Bogense er fire ruter på forskellige længder fra 2,3 km til 14,7 km - tag på vandretur eller hop op på cyklen.
Drømmer I om frisk havluft eller en tur gennem de dybe skove? Vi har samlet de bedste ruteforslag, så I nemt kan finde den helt rigtige tur. Uanset om I er til korte hyggeture eller lange dagsrejser, får I kort og inspiration med i bagagen. Hop i sadlen og lad eventyret begynde!
Drømmer du om hvidt sand, krystalklart vand eller en tur i poolen? På Nordfyn finder du alt fra børnevenlige sandstrande og det smukke Bogense Søbad til det hyggelige friluftsbad i Morud. Uanset om du er til det salte hav eller det klare poolvand, venter den perfekte dukkert lige her.
Find vandrestøvlerne frem og oplev Nordfyns kontraster. Fra flade sletter og kyststrækninger til bakkede dale og dybe skove – her er ruter for alle, uanset om du er til en kort gåtur på 1,5 km eller en hel dag i naturen. Find din næste rute og mærk landskabet under fødderne her.