Rundvisning i Otterup for grupper

Foto: Nina Flintegaard

Oplev Otterup sammen med en lokalguide og hør de spændende fortællinger om jernbanebyen og de berømte Otterup-geværer og de mennesker, der har været med til at præge byens udvikling.

Guiden har stor lokalhistorisk viden om Otterup og omkringliggende byer.

Hør historien om det gamle hospital fra 1722, som blev til bibliotek og som de sidste mere end 60 år har dannet rammen om Otterup Museum. Besøg Otterup kirke med et kig til den nyeste tilbygning, kapellet fra omkring 1914. Her er indsat 12 kister fra det tidligere gravkapel, som var indrettet for adelsslægten Sehestedt af Nislevgård. Det lille smukke Otterup Museum ligger lige ved kirken - det rummer spændende lokalhistorie og kan besøges på byrundturen.

Byrundturen afsluttes med fortællingen om de berømte præcisionsskydevåben, der blev produceret på Otterup geværfabrik og ammunitionsfabrikken. Kom på rundvisning i de historiske fabriksbygninger på Otterup Geværfabrik, der nu danner rammen om et kulturhus, hvor et lille museum er under opbygning.

Lokalguiden tilrettelægger turen efter gruppens tidsplan og ønsker.

 

Din egen turbeskrivelse - gem den eller print den ud!

Værd at vide

  • Tid: 1,5 – 2 timer
  • Handicapvenlig: Begrænset
  • Guide : Kr. 1000
  • Offentlige toiletter : Ja
  • Busparkering: Ja

 

Kontakt Jette Kærgaard om ture for busser og grupper
Vi hjælper meget gerne med at arrangere turen!

Salgschef

jek@neet.dk

Direkte:

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Nørregade

5450

Koordinater

Længdegrad : 10.399897

Breddegrad : 55.518454